PILOTPROJEKT: MULTIFUNKTIONELLE VÅDOMRÅDER I ÅLAND
Nordisk Ministerråd finansierer gennem programmet Naturbaserede løsninger i Norden et stort projekt i Åland, der skal forbedre fire multifunktionelle vådmarker med henblik på vandkvalitet, holdbar fødevareproduktion, klimatilpasning og øget biodiversitet.

Igennem flere år har drikkevandet fra de ålandske søer og vandløb været vurderet som værende utilstrækkeligt, og analyser af vandprøver viste en nedadgående trend. Det fik de kommunalt ejede vandforsyningsselskab Ålands Vatten til i 2015 at igangsætte undersøgelser og intensivere arbejdet med at sikre en holdbar vandforsyning. En undersøgelse viste, at en majoritet af næringstilførslen kom fra landbrugsmark. I dag er vandkvaliteten markant bedre, men der er stadig behov for forbedringer af vådområderne. Derfor har Ålands Vatten ansøgt om midler fra programmet Naturbaserede løsninger til et nordisk pilotprojekt.
Styregruppen for programmet har valgt at imødekomme ansøgningen og har finansieret projektet med over 850.000 danske kroner. Midlerne skal bruges til at forbedre fire multifunktionelle vådmarker med henblik på vandkvalitet, holdbar fødevareproduktion, klimatilpasning og øget biodiversitet.
I Ålands Vatten har man gennem længere tid oparbejdet et godt samarbejde med landbruget, og dette samarbejde vurderes at være helt essentielt for gennemførelse af projektet.
– Der er tale om et rigtigt win-win projekt for både borgerne i Åland, der får et renere drikkevand, og for landmændene, der får hjælp til at reducere tabet af næringsstoffer i produktionen. Samtidig vil projektet forebygge oversvømmelser ved at genetablere de naturlige vådmarker og skabe øget biodiversitet, siger Ann Nedergaard, projektleder for Ålands Vatten.
Projektet er igangsat og kommer til at løbe i årene 2022-2024.
Følg dette og andre projekter i programmet ved at tilmelde dig til nyhedsbrev på us.fo/nbs.